Stolthed og Ydmyghed af Serge Kahili King

International

Stolthed og Ydmyghed
af Serge Kahili King
Oversat af Vibeke Dyrst

"Vis dog noget stolthed!" "Stå på din ret!" "Ret ryggen" "Du skal ikke være dørmåtte for andre!" "Vær stolt af at være den du er!" "Frem med brystet og hold hovedet højt." "Vær lidt ydmyg!" "Bøj hovedet!" "Tro ikke du er bedre end andre!" "Stolthed fører til fald!" "Hvem tror du, du er?"

Da jeg som ung prøvede at finde min plads i verden, var disse udsagn forvirrende, for lige meget hvor jeg vendte hovedet hen var der de her diamentralt modsatte meninger om ydmyghed og stolthed, ofte inden for det samme tankesæt.

Jeg brugte en del år på at finde ud af hvordan jeg skulle være ydmyg uden at miste min selvrespekt, og på at være stolt uden at miste min ydmyghed. Som så mange andre svingede jeg frem og tilbage mellem arrogance og selvudslettelse, med alle de variationer der findes i mellem. Men så fandt jeg ud af hvad det virkelig handler om.

I det gamle Grækenland var en af de værste synder man kunne begå, Hybris, en overskridende form for stolthed, der er kendt som arrogance. Den alvorligste udgave af den, var når man troede at man var lige med eller endda bedre end Guderne eller deres repræsentanter.

I den vestlige kultur er denne idé, flyttet fra Guderne til de klassesystemer der udvikledes, som f.eks. adel og borgere, eller rige og fattige. Så var det lige pludselig "hybris" at tænke at man var lige med eller bedre end de "Bedre folk", altså enhver der i samfundet blev opfattet som havende en højere finansiel eller social position.

Problemet blev endnu værre, da ordet hybris gik af mode og blev erstattet af ordet "stolthed". Ordbogsforklaringerne på dette ord er yderst modstridende. I dag er det godt at være stolt og det er ondt at være stolt, men det er også godt at være ydmyg og ondt at være ydmyg. Gad vide om der er en vej ud af det her skuddermudder?

Det er der, hvis vi er villige til at tænke en smule anderledes. Først må vi skelne mellem ægte stolthed og falsk stolthed, og så må vi skelne mellem ægte ydmyghed og falsk ydmyghed.

Ægte stolthed handler om at anerkende og respektere, den du er og hvad du kan udrette, uden noget behov for omverdenens bekræftelse eller billigelse. Falsk stolthed handler om, at påstå at man er mere end man tror man er, og at man ved mere end man tror man ved. Denne form fro stolthed kræver næsten altid andres bekræftelse og billigelse for at dække over en følelse af indre usikkerhed. Når det kommer til arrogance, søger personen at opretholde et selvbillede af overlegenhed, ved at nedgøre andre. Et menneske med æGTE stolthed vil måske eller måske ikke være overlegen i forhold til andre, men for personen selv er det ligegyldigt.

Ægte ydmyghed handler om at anerkende og respektere, den du er og hvad du kan udrette, uden noget behov for omverdenens bekræftelse eller billigelse. Falsk ydmyghed handler om at påstå at du er mindre end du tror du er og at du kan gøre mindre end du tror du kan. Denne type ydmyghed kræver n næsten altid andres bekræftelse og billigelse for at dække over en følelse af indre arrogance. En ægte ydmyg person har intet behov for, at andre skal vide hvor ydmyg han eller hun føler sig, eller nærer frygt for at andre skal vide det. En ægte ydmyg person føler sig hverken overlegen eller underlegen i forhold til andre.

Og hvad får vi så ud af alt det her ? Bare den simple og enkelte ting, der kan hjælpe os med, at finde vores plads: ægte stolthed og ægte ydmyghed er nøjagtigt det samme.

[Top of page]